Fortsæt til indhold

Forårsbebudere i det nye Quark Center

Der er rig lejlighed for byens børn og naturinteresserede ¿bonderøve¿ til at opleve foråret på Avedøre Sletten, der er blevet indtaget af kvier og lam

Arkiv
Arkiv

Det er Hvidovres ko/fåregræsserforening, der har købt kvierne og foreningen vil i samarbejde med personalet på Quark stå for den daglige pasning af kreaturerne. Kvierne er langt fra de eneste dyr på sletten. Mindre end hundrede meter fra den store kviefold er centrets får i fuld gang med at læmme, og adskillige lam hopper allerede kåde rundt på sletten. Flere moderfår vil i den kommende uge opleves i færd med at læmme på folden. Kontakt med dyrene Ni skoleklasser havde i sidste uge den store glæde at være ude på centret og være i tæt kontakt med dyrene. De begejstrede børn blev undervist i fårenes cyklus og de filtede og kartede, og fik vist, hvordan man klipper et får og hvordan man øremærker det. - Det er dejligt, at eleverne kan få en direkte, sanselig og autentisk oplevelse af naturen og husdyrene, så det ikke bare er noget, de oplever på en computerskærm, siger centrets daglige leder, Flemming S. Hansen. - På den måde lærer de, at der er en sammenhæng mellem det kød, der ligger i supermarkedets køledisk og husdyrhold. Fredag var 7.z fra Dansborgskolen på Quark for at blive undervist i udeskoleliv. - Det var sjovt at holde et lam. Det har jeg aldrig prøvet før, fortæller Christina Skov, som havde fornøjelsen af at holde et lam, der kun var fire timer gammelt. - Det var lige som at holde en blød uldtrøje mellem hænderne, og ja, ulden kommer jo fra får. Det giver mening... Kom bare! Det er ikke kun eleverne der har mulighed for at se lammene hoppe rundt på sletten. - Alle, der har tid og lyst, bør komme forbi og nyde dyrelivet på sletten, slutter ¿chefen¿ Flemming S. Hansen.

Hver uge undervises elever fra Hvidovre i dyr og natur.