Fortsæt til indhold

Jazz-topmøde i Esbjerg

Arkiv
Arkiv

Ved to arrangementer den 14. maj på henholdsvis Konservatoriet og Frandsens Fabrik præsenterer Musikkonservatoriet sine adjungerede jazzprofessorer i fri dressur.
”Masters of Jazz”, som begivenheden kaldes, er et unikt møde mellem to af den moderne jazz" helt store kunstnere: Guitaristen Marc Ducret og saxofonisten Jerry Bergonzi. Samtidig er det et møde mellem moderne europæisk free-jazz og moderne amerikansk jazz, hvorfor der venter publikum en helt særlig og ganske enestående musikalsk oplevelse. Arrangementet er todelt og består af en workshop om eftermiddagen, hvor der er fri entré, og en koncert om aftenen, hvor de to musikere får stærkt selskab af de tre SMKS-folk Thommy Andersson på bas, Marc Bernstein på saxofon og Anders Mogensen på trommer.
Med Masters of Jazz giver SMKS det danske jazzpublikum muligheden for at kaste et blik under Konservatoriets facade og opleve en række af institutionens skarpeste undervisere for fuld udblæsning.