Fortsæt til indhold

De festede løs på Midtgård

Arkiv
Arkiv

Søndag fejrede Midtgård sin 18-års fødselsdag.
Tankerne om stedet spirede sidst i 80’erne, hvor Sønderriskolen og Blåbjerggårdskolen begge havde ønske om at oprette landbrugsværksted som et supplement til den almindelige undervisning.
I december 1996 stod gården færdig.

En jydehest er ikke sådan at flytte! Det erfarer flere af Midtgårds fødselsdagsgæster, da de ved tovtrækning prøver kræfter med det robuste dyr. Hesten bliver stående, mens flere to-benede ryger på halen. Mange hundrede mennesker bruger en del af deres søndag på at fejre Midtgårds fødselsdag.
“Hej Mulle-kanin!” Midtgård er hjem for en lille snes kaniner, som områdets børn kan “leje” for en 50’er. Eneste betingelse er, at kaninerne fodres og passes dagligt. For mange fødselsdagsgæster - især de små - er besøget i kaninstalden et højdepunkt.
Midtgård inviterer til åbent hus forår og efterår, hvor der fejres henholdsvis fødselsdag og høstmarked. Det er blevet tradition, at lokale børnecirkusartister er med, så andre børn kan lure tricks af som otte-årige Anton, der prøver kræfter med en mini-cykel.
Midtgård er åben for besøg alle dage minus lørdag. Stedet er især populært blandt institutioner, dagplejere og børnefamilier. Gårdens fire heste er derfor vant til masser af små gæster og lægger trofast ryg til fødselsdagsgæsternes mange rideture.