Bondesøn skudt ned bagfra af tysk greve

Søndag den 28. februar 1864. Det er tidlig morgen. Fire dragoner og deres korporal er på vild flugt hen ad landevejen ved Blåkær skov syd for Højen. I hælene - eller hovene - har de en flok preussiske husarer. Hesten, som galoperer af sted med korporalen i sadlen, er hurtigere end de andre og er derfor i stand til at bringe sin rytter i sikkerhed, hvilket jo er lidt pinligt, da han senere vender tilbage til feltvagten på Højen Kro og skal forklare sig. Bag ham bliver mændene indhentet og truet til at overgive sig. Kun én vover at trække sablen for at give tyskerne modstand.

Manden og myten

Den modige dragon var en bondedreng fra Ullerup ved Give ved navn Niels Kjeldsen, også kendt som dragon Ullerup. Han var 24 år gammel den dag i 1864, der også skulle blive hans sidste. Hans banemand, grev Gustav von Lüttichau, var fem år yngre, da han skød ham bagfra. Kuglen ramte Niels i nakken og forlod ham via pandeskallen, hvorefter den afsjælede ungersvend gled ned af hesten. Hans sabel og den kokarde, der under kampen blev hugget af hans hjelm, opbevares i dag i Museet på Koldinghus.
I første omgang kan man undre sig over, at en ung dragon som Niels Kjeldsen overhovedet bliver husket. De slesvigske krige krævede utallige danske liv, og mange er sikkert gået bort på endnu mere dramatisk vis end bondedrengen fra Ullerup. Når han alligevel skiller sig ud, skyldes det, at han næsten omgående blev ophøjet til et symbol på heltemod - og det vel at mærke på et tidspunkt, hvor der i den grad var brug for en helt. En helteskikkelse, som de krigstrætte soldater kunne spejle sig i.
Allerede dagen efter kunne Vejle Amts Avis bringe en notits om dragonen, der havde forsvaret sig “med overordentlig tapperhed”, og siden har flyveblade, digte, viser og illustrationer fremstillet historien om den modige dansker og den feje tysker, der plaffede ham ned bagfra.
Med tiden bliver det svært at skelne fakta fra fiktion. Da professor Karl Larsen udgav en bog i 1902, hvori han forsøgte at skildre episoden så nøgternt som muligt, blandt andet ved at interviewe endnu levende øjenvidner, skabte det en voldsom debat i dagbladene. Omdrejningspunktet var, hvorvidt dragon Ullerup stak af som de andre, eller om han ligefrem vendte om og gik til modangreb på fjenden. Det sidste er jo unægtelig det bedste udgangspunkt for skabelsen af en heltemyte.

Hårde facts

Men hvem var han, manden bag symbolet? Forsøger man at skrælle de sagnagtige lag væk, er der ikke meget andet tilbage end de hårde facts. Niels blev født i Bæksgård i 1840 og voksede op i Ullerup. Halvandet år før sin tidlige død blev han indkaldt til militæret og kom på rekrutskole i Itzehoe i Holsten, hvor dragonregimentet havde hjemme. På det tidspunkt var han forlovet med en Mette Marie Laursen. Opvæksten er foregået på et husmandssted på en tid, hvor man stadig sled med at opdyrke heden. Hvad han præcist har arbejdet med, ved man ikke, men hårdt har det været. Ikke desto mindre var han opsat på at blive bonde som sin far, Kjeld Thomsen.
Helt tilfældigt befinder faren sig den søndag i Vejle, da han får nys om sønnens død. Herfra får han sendt en vogn til Højen for at hente liget og bringe det tilbage til Give, hvor Niels bliver begravet den 6. marts . “Af forbitrelse over hans kjække modstand, mishandlede fjenderne hans lig,” hedder det på et udateret træsnit, så det har ikke været rart at se på. Hvis det ellers er sandt.