Fortsæt til indhold

Hjemmeværn fejrede befrielsen

Arkiv
Arkiv

Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland har den 4. maj gennemført sine traditionelle arrangementer for at fejre befrielsen i 1945.
Ved samme lejlighed blev der overrakt 'Hjemmeværnets Fortjensttegn'. Endvidere overrakte distriktschefen, oberstløjtnant Kent B. Jensen, jubilæumstegn til frivillige, der har været medlemmer af Hjemmeværnet i 60, 50, 40 eller 25 år.
På grund af distriktets store geografiske udstrækning (fra Als til Nymindegab) gennemførtes traditionen tro to arrangementer, med nogenlunde samme indhold.
Kl. 14 afholdtes arrangementet i Søgårdlejren for hjemmeværnskompagnier der har tilhørsforhold til Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev kommuner, og kl. 19.30 blev arrangementet i Vejrup Endrup Fritidscenter, Bramming afholdt, for de hjemmeværnskompagnier, der har tilhørsforhold til Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommuner.

Tina G. Hansen – Politihjemmeværnskompagni Sønderjylland - får overrakt Hjemmeværnets Fortjensttegn.
John Pedersen Bødker – Politihjemmeværnskompagni Sønderjylland – får overrakt tegn for 25 års tjeneste i Hjemmeværnet.
Stemningsbillede fra ét af de 4 borde.