Fortsæt til indhold

Tricktyve jagtet i roskilde-midtby

Arkiv
Arkiv

Tre unge kvindelige tricktyve fra Rumænien fik fredag ved middagstid dele af roskilde-midtby på nakken, da de havde forsøgt at snyde sig til penge på hele tre steder.
De tre kvinder på 19, 22 og 25 år havde i første omgang været på Prindsen, hvor de ved hjælp af et par finter havde franarret en tjener 500 kroner, da de fortrød et køb og ville have penge retur ved 12-tiden
Politiet blev straks tilkaldt og ordensmagten gik i gang med at lede efter tyvene, der var gået i retning Stændertorvet.
Klokken 13.07 fik ordensmagten en anmeldelse om, at kvinderne havde prøvet lykken. Denne gang i butikken Uno.
Her havde de forsøgt at narre en ekspedient ved at fortryde et køb af et tørklæde, som var betalt med en 1.000 krone seddel.
Klokken 13.10 var den gal igen. Nu var det lingeri-butikken Chance, der havde besøg af kvinderne, som ville have penge tilbage for nogle trusser, de netop havde købt.
Efterhånden havde de tre tyvagtige kvinder en bunke forfølgere efter sig, da både personale fra alle tre bestjålne butikker og politiet havde optaget forfølgelsen.
De blev anholdt på Stændertorvet og på Bondetinget. De blev varetægtsfængslet frem til 22. Maj.
ag