Blotter med børnesæder i bilen
Kvinde i Hvalsø fik sig en ubehagelig oplevelse på Holbækvej
En mand stillede sig tirsdag morgen op foran en 46-årig, kvindelig cyklist og onanerede.
Kvinden kom kort efter kl. 6 kørende ad Holbækvej omkring Hvalsø i retning mod byen, da hun opdagede en personbil, der standsede i den modsatte side af vejen.
Bilens mandlige fører steg ud af bilen og begav sig over på cykelstien, hvor kvinden kørte og begyndte at gå i samme retning som hende bare et stykke længere fremme.
På cyklen indhentede kvinden dog manden, men lige før han blev overhalet, vendte manden sig om og onanerede foran hende.
Børnesæder i bilen
Igennem episoden sagde den kriminelle onanist ikke et ord, og kvinden cyklede rundt om ham og kunne uden yderligere forhindringer fortsætte.
Den 46-årige var dog i stand til at give et signalement af blufærdighedskrænkeren.
Han var mellem 25-30 år gammel, 175-180 cm høj, af spinkel bygning med kort hår og et markeret ansigt med smal mund.
Manden var iført sorte træningsbusker og en blå træningstrøje.
Kvinden kunne også beskrive mandens bil som en grå Peugeot stationcar med børnesæder og nogle lyserøde solskærme i bagruden.
Nummerpladsen startede med UE.
Hvis man ved noget, der kan hjælpe politiet til at finde onanisten, kan man ringe på telefon 114.
hw