Fortsæt til indhold

Hellere nyt toilet end penge i banken

VVS Søberg opruster energivejledningen med Bjarne "Bosse" Clausen

Arkiv
Arkiv

"Hvis kunderne har nogle tusinde kroner stående på deres bankkonto, så giver det en bedre rente at udskifte toilettet end at lade pengene blive i banken," fortæller Bjarne ”Bosse” Clausen med henvisning til, at selv små energiforbedringer kan gøre en forskel.
Han er tidligere indehaver af Bosse's Blikkenslagerforretning og i dag er ansat ved VVS Søberg, og han kan som en af de første installatører i landet, kalde sig specialist i vedvarende energi.
Han har netop afsluttet VE-godkendelsesordning med topkarakteren 12.
Det er frivillig ordning for virksomheder, der monterer små vedvarende energianlæg, som f.eks. biomassekedler og –ovne, solcelle- og solvarmeanlæg eller varmepumper.
Bjarne ”Bosse” er både en del af VVS Søberg samt Energi og Miljø, og har udover sine mange års erfaring, en oplæring som energivejleder hos Charlie Lemtorp, der under ZERObolig-projektet energivejledede 1.100 familier fra hele området.
Charlie Lemtorp er nu direktør for virksomheden Energi & miljø under VVS Søberg, der tilbyder energirådgivning i hele landet.
De fleste kunder fra Bosse's Blikkenslagerforretning er fuldt med ham over til VVS Søberg.
"Alle de glade og positive kunder jeg har haft i Bosse"s Blikkenslagerforretning, og som nu fortsat er en del af min hverdag, gør mig meget glad, da kunderne har bevist at den holdning jeg har ”med kunden i centrum” har de været taknemmelige overfor," siger han.