Hallo! Kan du høre noget?
Jesper Elkjær Erichsen har netop åbnet Taulov Hørecenter.
Udstyret er pakket ned i et par kufferter, og Jesper Elkjær Erichsen er klar til at sætte sig ind i bilen. Den 34-årige audiologist har netop åbnet Taulov Hørecenter, “Din Lyd”, og kører ud til kunder i hele Trekantområdet.
Han har tidligere arbejdet for Danmarks to største private høreapparats-kæder, i bl.a. Middelfart, Fredericia, Kolding og Esbjerg. Men nu står han på egne ben, og det åbner op for nogle muligheder.
“Jeg driver en mobil høreklinik. Mange kunder, især ældre mennesker, efterspørger hjemmebesøg. Tidligere har det ikke været muligt, men nu kan det lade sig gøre. Samtidig kan jeg holde aftenåbent på adressen i Taulov, så klinikken er meget fleksibel. Som selvstændig kan jeg også frit vælge leverandør. Det sikrer de rigtige løsninger,” fastslår Jesper Elkær Erichsen.
Som en ekstra service stiller Jesper Elkjær Erichsen sit udstyr gratis til rådighed for folk, der har mistet kontakten til deres leverandør på grund af konkurser eller lukninger af afdelinger i nærområdet.
“Jeg vil tro, at omkring 300-500 hørehæmmede i området har mistet muligheden for at få indstillet deres høreapparater, hvor de har købt dem. Høreapparater skal indstillet en gang imellem for at følge udviklingen, ellers bliver høretabet forværret.”
Jesper Elkjær Erichsen tilbyder i øvrigt gratis afprøvning af det høreapparat, som han i samarbejde med kunden finder frem til.
“Det er afprøvningen, der skal afgøre succeen - og kunden vil ikke være i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige løsning. Det ligger mig meget på hjerte, at vi i samarbejde finder den rigtige løsning.”
Din Lyd er godkendt til salg af høreapparater med offentligt tilskud. Det lokale hørecenter i Taulov, audiologist Jesper Elkjær Erichsen, kan kontaktes på 3121 0578. Se mere på dinlyd.dk.