En stenet hobby

Engang lå Danmark syd for ækvator. Den slags ved man, hvis man er medlem af Fredericia Stenklub.
”Den tektoniske plade, vi ligger på, er stille og roligt blevet skubbet herop igennem 120 millioner år. Det gør, at man kan finde nogle af de samme fossiler i Italien, som man finder i Danmark,” fortæller Henry Tonnesen, der er medlem og sekretær i Fredericia Stenklub.
Stenklubben holder til på Depotgården i Lollandsgade og er delt op i en 'mineralgruppe', en 'slibegruppe' og en 'fossilgruppe'.

Startede med en hajtand

Henrys kærlighed er faldet på fossiler, som han har interesseret sig for i cirka 20 år.
”Det startede med, at min dengang syvårige søn gik en tur ved stranden og fandt en hajtand. Jeg tænkte, at det da ikke kunne passe, at der lå hajtænder i Danmark,” siger han.
Men det kunne godt passe, og Henry fandt ud af, at der var en stenklub i Fredericia, og interessen bredte sig herefter. Sønnen og konen er også blevet fossil-entusiaster.
”Hele familien har sten i hovedet,” griner Henry.
Nu tager familien hvert andet år til Tyskland for at kigge på fossiler.
Men de tager også på udflugter med Stenklubben, der ofte drager til Sverige, Stevns Klint eller Limfjorden.
”Og så har vi alle tiders område her ved Lillebælt – Trelde Næs. Her er masser af sjove sten, og man kan både finde fossiler af hajtænder, ryghvirvler fra hajer, muslinger, snegle, krebsdyr og krabber. Vi har også fundet gamle fugleknogler og dele af en skildpadde,” siger han.
Sidste år var han med til at finde dinosaurknogler i Tyskland.

Natur og historie

Klubben mødes to gange om måneden, og om sommeren tager de på weekendture stort set hver anden weekend. Her tager medlemmerne ofte familien med.
For Henry hænger interessen for fossiler også sammen med interessen for naturen.
”Noget af det bedste ved min interesse er de mange gåture i naturen. Samtidig er det interessant at tænke på, hvorfor fossilerne er her. Fossilerne har jo en historie. Og så er det også interessant at kende Danmarks 'rejse' over kloden. At den tektoniske plade er drevet så langt,” siger han.
Ud over de mange ture bruger Henry også cirka hver tredje aften på at arbejde med fossilerne. Klubben har en masse værktøjer, man kan bruge til at slibe sten og frigøre fossiler med, men det er ikke helt nok for Henry, der også har udstyr til det derhjemme. Han bruger stensave og en maskine med en minimejsel, der bruger trykluft til at fjerne fossilerne fra den sten, de er indkapslet i.

Fossiler på museum

Nogle gange er de fundne fossiler ikke kun interessante for stenklubbens medlemmer. Af og til er der nogen, der finder noget, som Geologisk Museum er interesseret i, og så betaler museet gerne for et fossil.
"En fra klubben har fået inddraget et fund af en speciel art af søstjerner, og min søn har et fossil af en blæksprutte til at ligger derovre," siger han.
Og det startede alt sammen med en hajtand.