"Haderslev Kommune har vundet stort på EU udbud"

En gennemsnitspris på Ca. 163.000 kroner per EU udbud, som KL oplyser, kan man på ingen måde genkende i Haderslev kommune, hvor indkøbskoordinator Brith Fendinge Christiansen forsøger at forklare de indviklede sammenhænge:
"Når der skal laves EU udbud indenfor et område, hvor vi ikke tidligere har gjort dette, kræver det meget. Man skal indhente information og viden, og der er meget arbejde ved det. Så det koster også mange penge. Når man derimod laver udbud indenfor områder man tidligere har arbejdet med, så er arbejdet langt lettere og det koster selvsagt meget mindre at lave dette arbejde,” forklarer hun. Forskellen retfærddiggøres i nogen grad af de besparelser man opnår:
“Man siger at man ved et førstegangsudbud kan spare omkring 20 procent af kontraktsummen, imens besparelsen ved næste udbud blot er omkring fem procent,” fortæller Brith Fendinge Christiansen, der er meget enig i, at mindstegrænsen for EU udbud er meget lav:
1,5 millioner kroner er ikke mange penge når man køber ind til en hel kommune, og de fleste af vore aftaler er fireårige - så kan man endda dividere den halvanden million med fire,” fortæller koordinatoren, der alligevel kalder det sundt og klogt med EU udbud:
“Jeg skal jo ikke sidde her og mene for eller imod EU, men det er et faktum at EU udbud har været med til at danne en helt ny indkøbskultur i de danske kommuner, der sparer os for massevis af kroner.

Skrækeksempler

Tidligere var kommunale indkøb fyldt med skrækeksempler, hvor det lykkedes “revolversælgere” at prakke indkøberne nogle meget dyre kontrakter på ærmet:
“Jeg har da oplevet at en stakklels institutionsleder mente han gjorde et godt køb af en kopimaskine, der - otte år senere - havde kostet os en million. Den slags kan aldrig ske i dag,” slår Brith Fendinge Christiansen fast.
“Hvad enten et indkøb sendes ud i EU udbud, eller almindeligt konkurrenceudbud, så er det den bedste kvalitet og bedste pris - efter en helhedsvurdering - der tæller. Det nytter ikke at have personlige bekendtskaber eller at sælgerne kommer med kage til kaffen,” fortæller hun.
“Nu bliver alt indregnet i prisen. Anskaffelse, drift, omkostninger ved bortskaffelse osv. Og ting, som der er love omkring - eller holdninger til. Der må f.eks ikke være anvendt børnearbejde eller træ fra regnskove. Alle disse ting skulle vi selv forholde os til tidligere. Da blev vore valg styret af langt mindre viden og det koster alt for mange penge. Jeg kan f.eks let købe en palle kopipapir til næsten ingen penge. Men hvis vi så skal have nogen til at splitte den ad, og levere den på en hel række adresser, så bliver prisen meget højere,” fortæller Brith Fendinge Christiansen.

Kommuner samarbejder

Med til at begrænse omkostningerne - og øge besparelserne - er at kommunerne ofte går sammen om større indkøb. Det giver volumen og dermed større kraft når man skal hente rabatter hos leverandørene.
Ofte kan udbudspolitikken desuden være til fordel for lokale virksomheder. Hos Haderslev Kommune bruger man mange kalorier på, at vejlede virksomheder i hvorledes de kan blive leverandører til kommunerne. Og det er et samarbejde der ganske ofte giver pote:
“Det er fantastisk når en lokal virksomhed løber med en stor ordre. Som nu forleden hvor Davidsen blev leverandør af erhvervsbeklædning til otte jyske kommuner,” siger Brith Fendinge Christiansen.