Fortsæt til indhold

Jægerspris-boliger falder fortsat

Mens boligmarkedet ser ud til at lysne flere steder, hænger køberne langt fra på træerne i Jægerspris-området

Arkiv
Henrik Gregersen

Jægerspris Boligmarkedet knækker over.
Sådan lyder advarslen i øjeblikket fra flere økonomer, der peger på, at mens priserne København banker mod skyerne igen, stagnerer eller falder priserne i andre dele af landet.
Og lokalt stod det ved indgangen til 2014 temmelig skidt til med boligmarkedet i Jægerspris og omegn.
I starten af 2014 var boligpriserne - målt i pris pr. Kvadratmeter - således på det laveste niveau siden 2001.
Siden boligmarkedet toppede i 2007 er salgspriserne ifølge statistikken således faldet med hele 56 procent i området.

Også positivt

Der er dog også positive elementer at spore i boligmarkedet i Hornsherred.
Således er priserne pr. kvadratmeter i Kirke Hyllinge steget med 50 procent - fra 8.000 til 12.000 kroner - siden området ramte bunden i 2011.
Priserne her er dog fortsat ca. 35 procent lavere, end da boligmarkedet toppede.
Til gengæld kan man i Jægerspris glæde sig over, at de lavere priser til gengæld også honoreres af køberne:
Liggetiden for boligerne var nemlig ved indgangen til 2014 under 100 dage, mens det var over 400 i den periode, hvor boligmarkedet stod helt stille.