Fortsæt til indhold

Loppemarked på Færgegården

Arkiv
Arkiv

Jægerspris De blå spejdere i Jægerspris holder Loppemarked igen i år. Denne gang skal overskuddet gå til en længe ønsket bålhytte. Bålhytten skal etableres på spejdergrunden på Vængetvej, og give ly for regn og kulde året rundt. Loppemarkedet har været undervejs siden sidste års succes. En forældregruppe har arbejdet over vinteren, med at planlægge og indsamle effekter, så der er et stort og varieret udbud af loppeting, lotterier og lidt god mad at tilbyde de gæster der finder vej. Loppemarkedet finder sted lørdag d. 24. maj 10-16 og søndag d.25.maj 10-15 på Færgegården. Spejderne og forældre mødes allerede fredag, og de vil være på Færgegården døgnet rundt, hvor der vil være spejderaktiviteter og hyggelig stemning.