Patenter giver jobs
Hvis danske virksomheders patenter straks indenfor hele EU, vil det være med til at give flere jobs herhjemme. Dels bliver firmaerne sikret mod kopiering af deres produkter, og dels vil de slippe for meget bureaukrati, når de skal afsætte varerne i andre lande. Derfor ønsker det lokale folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) fra Gundsømagle et Ja ved denne folkeafstemning, der foregår samtiddig med valget til EU-parlamentet 25. maj. Onsdag besøgte hun Vindinge-firmaet PureH2O, der fremstiller mobile vandrensere til brug i områder, der har været ramt af naturkatastrofer eller mangler vand hele tiden. Firmaets BlueBox-vandrenser produceres her, men sælges i hele verden. - Hvis innovative virksomheder ikke kan beskytte sine ideer og opfindelser fra at blive kopieret, er der ikke længere den samme økonomiske tilskyndelse til at at udvikle og forbedre teknologien, siger virksomhedens direktør Jesper Ellegaard. Mette Gjerskov, der er formand for Udenrigspolitisk Nævn, har selv under sine rejser i udviklings-landene set behovet for disse pumper, der kan skaffe en nødlidende befolkning nødvendigt rent drikkevand. - Vore virksomheder kan langt lettere få deres nye ideer gennemført, hvis vi stemmer Ja til patent-reformen. Det vil hjælpe nødlidende rundt om i verden, men samtidig skabe flere arbejdspladser herhjemme, forklarede Mette Gjerskov efter besøget hos Vindinge-firmaet.