Kampagne skal hjælpe udsatte børn og unge i Varde Kommune
Del din bekymring. Det er hovedbudskabet i en kampagne fra Ankestyrelsen. Kampagnen opfordrer både almindelige danskere og fagfolk til at underrette myndighederne omgående, hvis de er bekymret for et barns trivsel
Del din bekymring. Det er hovedbudskabet i en kampagne fra Ankestyrelsen. Kampagnen opfordrer både almindelige danskere og fagfolk til at underrette myndighederne omgående, hvis de er bekymret for et barns trivsel.
Hvis et barn eller en ung ikke trives, skal der tages hånd om det med det samme. Derfor har Ankestyrelsen lanceret kampagnen ” Del din bekymring”, der informerer om, hvorfor det er så vigtigt hurtigt at underrette de ansvarlige myndigheder. Formålet med kampagnen er at sikre, at mistrivsel hos børn og unge opdages tidligt og bliver håndteret på en kvalificeret måde.
Varde Kommune arbejder målrettet og fortløbende på at styrke indsatsen på området. Med henblik på at skabe øget fokus på området er personer fra forskellige fagområder i Varde Kommune den 20. maj 2014 inviteret til debatmøde hvor også ankechef Henrik Horster Ankestyrelsen deltager.
Formål med mødet er information samt debat om Kampagnens budskaber, Underretningspligt går forud for tavshedspligt og Den nye lovgivning – overgrebspakken.