Unge spiser med hjernen

De fleste kender fornemmelsen af at sidde ved bordet og se ned på en tallerken, der stadig bugner med mad, selvom man har spist, så man er ved at sprække.
Ofte vil en sådan situation føre til at maden ryger i skraldespanden.
Hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henvises der til en rapport, der anslår, at der hvert år kasseres 237.000 tons mad i de danske husholdninger.
På Roskilde Gymnasium har eleverne netop været igennem en uge, hvor der blev sat fokus på det madspilden.
Emilie Schäfferling, Katinka Toft, Ida Binder og Jens Herskind er alle elever på gymnasiet og medlem af det såkaldte Miljøråd, der har været med til at strikke ugen sammen.
-Vi lever i et forbrugssamfund, hvor der ikke er mange, som tænker på sådan noget som madspild, siger Katinka Toft.
- Mange tænker, at det er supermarkeder og kantiner, der skal gøre noget ved problemet uden at overveje, hvad de selv kan gøre noget for at mindsket mængden af mad, der smides ud, tilføjer Ida Binder.

Planter ideer

De fire gymnasieelever melder hurtigt ud, at de ikke forventer, at en uge med fokus på madspildet kan løse problemet med et trylleslag.
Alligevel tror de på, at gymnasiets indsats vil have en effekt på længere sigt.
Ifølge dem handler det nemlig om at få de andre elever og dem omkring dem til at indse, at der er et problem.
På den måde tror de unge mennesker på, at de er med til at gøde jorden for en anderledes tilgang til madforbrug i samfundet.
- Blandt andet kunne det hjælpe rigtig meget, hvis folk gik lidt mindre op i æstetikken, når de valgte madvarer, siger Emilie Schäfferling.
- For eksempel er der det med, at en agurk skal have en særlig krumning, før den kan sælges i supermarkederne, der betyder, at mange går til spilde, siger Jens Herskind.

Fælleskamp

De fire fortæller, at de også i deres egen hverdag gør noget for at sørge for at mindske mængden af mad, der smides væk.
Blandt andet fortæller Ida Binder, at hun bor i et kollektiv, hvor der er stor fokus på at selv producere mad, hvis de kan.
De fire slår også et slag for, at folk ikke tror, at sidste salgsdato og sidste anvendelsesdato er det samme, da mange madvarer sagtens kan spises et stykke tid efter sidste salgsdato.
Også på gymnasiet har de forsøgt at gøre deres mad forbrug mere effektivt, hvilket de har gjort på en måde, der både hjælper på samvittigheden og det sociale.
- På vores linje har vi arrangeret fællesspisning en gang om ugen, hvor vi spiser restmad, som folk tager med hjemmefra, fortæller Jens Herskind og Ida Binder fortsætter:
- Problemet med madspild skal bekæmpes i fællesskab, og det er desuden rigtig hyggeligt.
Tag foto af køleskab
De fire har også en helt lavpraktisk ting, som, de mener, kan bruges af alle med både mindre mad- og pengespild til følge.
Gymnasieeleverne fortæller, at noget så simpelt er en effektiv måde at sikre, at man ikke køber mere, end man har brug for, når man handler ind.
- Hvis man går ud og handler uden en indkøbsliste har man en tendens til at købe overflødige ting, fordi man glemmer, at man allerede har dem, fortæller Emilie Schäfferling.
- Hvis man ikke lige gider lave en liste, kan det være smart at tage et billede af indholdet i køleskabet med sin telefon, så man kan bruge det til at huske, hvad man har, siger Katinka Toft.

hw@roskildeavis.dk