Fortsæt til indhold

Vild med klodser

Lasse Vestergård har bygget Domkirken og sit gymnasium i Lego

Arkiv
Anette Gundlach

18-årige Lasse Vestergård startede med at stable Lego, da han kunne holde om en klods.
I den kommende weekend kan man se nogle af de mange bygninger, han har bygget, når de bliver udstillet på Roskilde Gymnasium, ved den årlige Klodsfest.
Her kan man blandt andet se Roskilde Domkirke, Stændertorvet, Palæet, Det Gamle Rådhus og Roskilde Gymnasium, hvor han til dagligt går i 3. g.

Entusiaster

For 10 år siden var den unge Lasse Vestergård på klodsudstilling med sin mor for første gang.
De blev begge så vilde med de store bygningsværker, at moren meldte sig ind i klubben for voksne Lego-entusiaster, Byggepladen.
Lasse måtte vente til 2010, hvor han fyldte 15 år.
Hver dag, når han er færdig med lektierne, går han i gang med at bygge.
Inspirationen finder han gerne fra rigtige bygninger og gerne kirker.
En af de største lokale udfordringer har været Adventkirken, fordi den har så mange skæve vinkler og buer, fortæller han.
Lasse Vestergård forklarer, at når han skal i gang med en bygning, finder han frem til grundplaner og fotos på nettet, ligesom han også selv fotograferer bygningerne fra alle vinkler.

Flotteste model

Lasse Vestergård har sammen med seks andre bygget en model af Tivoli, som man også kan se på udstillingen.
Den blev kåret til som den flotteste model på Lego World i år.
Tivoli var udfordrende at bygge, fordi forlystelserne skulle kunne bevæge sig.
På udstillingen er der byggeområde, hvor man kan bruge fantasien til at sætte klodser sammen.
Klodsfest er Byggepladens store årlige udstilling, hvor medlemmer fra hele landet samles og viser deres nyeste Lego-modeller frem.
Foruden Lasses modeller vil der være rumskibe, masser af tog, western, Technic modeller og meget andet.