Politisk uenighed om lavere takster
Skal forældrene eller kommunekassen have glæde af mulighed for lavere takster?
Den meget omtalte skolereform træder i kraft lige om et øjeblik - nemlig den 1. august. Og en af konsekvenserne af reformen bliver en reduceret åbningstid i fritidshjem/SFO¿er og klubber. En reduceret åbningstid betyder ganske logisk en reduktion i de udgifter, der er knyttet til fritidshjem og klubber. Kommunalbestyrelsen godkendte i december sidste år en ny fritidshjemsstruktur. Det kommer til at betyde, at kommunens nuværende fritidshjem overgår til at være SFO¿er den 1. august. En lille million SFO¿er er underlagt Folkeskoleloven, mens fritidshjem og klubber er underlagt Dagtilbudsloven. Og for tilbud under Dagtilbudsloven gælder, at forældrebetalingen maksimalt kan udgøre 30 procent af udgifterne for fritidshjem og maksimalt 20 procent for klubberne. For SFO er der ingen øvre grænse for, hvad der kan opkræves i forældrebetaling. Med udgangspunkt i Dagtilbudslovgivningen, vil det lavere udgiftsniveau som følge af den reducerede åbningstid medføre, at forældrebetalingen pr. 1. august 2014 skulle reduceres fra 889 kr. til 820 kr. pr. måned for en fritidshjemsplads - for at overholde kravet om maksimalt 30 procent forældrebetaling. Men med vedtagelsen af ny struktur på fritidshjem og klubber - således at fritidshjem fremover er SFO¿er og dermed underlagt Folkeskoleloven - er det muligt at fastholde den vedtagne takst på 889 kr. I børne- og undervisningsudvalget mente socialdemokraterne at man bør fastholde forældrebetalingstaksterne til SFO og klubber uændret pr. 1. august 2014. Merindtægterne på godt 800.000 kr. skal så tilgå SFO/skoleområdet eller kassebeholdningen. Det fandt Dansk Folkeparti, Hvidovrelisten og Venstre ikke var den bedste idé. De foretrak at forældrebetalingstaksten til SFO nedsættes fra 889 kr. til 820 kr. mens forældrebetalingstaksten på klubber fastholdes uændret. Det stemte socialdemokraterne imod. Nu vendes sagen i økonomiudvalget inden den sendes videre til endelig drøftelse og vedtagelse i kommunalbestyrelsen.oas