Opera på Varde Torv
Opera- og operettetoner for hele familien på søndag
Søndag den 25. maj kl. 13.00 gentager Musik & Billedskolen i samarbejde med Kultur og Fritid i anledningen af Varde Fest- og Kulturuge sidste års Familieopera-succes. Koncerten er i år flyttet til Varde flotte torv som på den måde kommer til at ligge plads til en pragtkoncert med opera- og operetteuddrag.
Pernille Tommerup (sopran) vil sammen med Henrik Gantzel (baryton) tage publikum – store som små -med ud på en rejse i sangens verden med nogle af operaens og operettens mest kendte og elskede værker.
Koncerten bliver folkelig og vil foregå i en uhøjtidelig stemning så ALLE kan være med. Opera er skabt til at underholde og vi vil gerne vise at opera sagtens kan være underholdende uden at stå i vejen for den kunstneriske professionelle præstation.
Koncerten er altså for Hele familien. Børn skal opleve, at opera ikke er 'skrig og skrål' men, at der også kan ske sjove og overraskende ting i en opera og at der tit ligger en god og sjov historie bag.
Derfor kommer børn - og barnlige sjæle – denne dag blandt andet til at opleve uddrag fra Martin Guldbergs hylende morsomme operette 'Prinsessen på Pebernødden - vi havde ikke flere ærter' som tager udgangspunkt i et af H.C. Andersens mest kendte eventyr ‘Prinsessen på Ærten'. Koncerten er gratis og der vil være opsat stole til publikum. Alle opfordres til at tage kaffekurven med.