Fortsæt til indhold

Mikkels dag

Arkiv
Arkiv

Før 5-0-sejren i Ølstykke, hvor FC Roskilde endelig sikrede oprykningen til 1. Division, havde midtbanespilleren Nicolai Mikkelsen forlænget sin kontrakt, og det fejrede han med en rigtig storkamp.
Ligesom Michael Laudrup. Maradona, Günther Netzer og Wolfgang Overath spiller han med nummer 10 på ryggen og styrer meget af holdets spil. Men mod det magtesløse bundhold var han samtidig med i hele tre mål efter pausen.
Egedal havde ikke meget at komme med, allerede efter få minutter trak FCR-lynet Emil Nielsen forbi tre modstandere og serverede en 'direktør' for Robert Larsen, der bare skulle sparke den ind.
Lidt senere sparkede FCR-keeper Frederik Vang langt ud, og Emil løb simpelthen fra forsvaret, da han øgede til 2-0.
Inden den første scoring havde Lars Brøgger også haft et drøn på underkanten af overliggeren, hvor bolden dog hoppede ud igen.
Modstanderne kom frem til lidt spredte chancer, når FCR-spillerne tog for let på det, fordi de var totalt overlegne.

Kørt sikkert hjem

Efter pausen lod Roskilde-folkene bare bolden trille rundt, og tempoet var temmelig sløvt. Sejren skulle blot køres hjem, men det var dog nok til, at de mere og mere modløse Egedal-folk efterhånden blev helt matte, og så tog Nicolai Mikkelsen rigtig fat.
Første lagde han en følt stikning, så Emil kunne spurte fra forsvaret og løfte kuglen op over den ellers ikke uefne Ølstykke-keeper.
Dernæst huggede han selv til udefra, da bolden var blevet trillet rundt flere gange uden for feltet, og han til sidst fik frit skud.
Den sidste scoring kom direkte på et skruet hjørnespark fra Mikkelsen, og selv om bolden måske strejfede en modtander på vejen, var målet hans fortjeneste.
tk