Yngre mand uddelte lussinger til ansat og gæst
En bar i Ølgod havde en ubehagelig gæst i aftes
Kim Schou
Værtshuset Gasolin i Ølgod havde i aftes klokken 21.24 besøg af en underlig gæst.
En yngre mand kom ind og satte sig, og blev spurgt om han ville have en øl. Derefter stak han den ansatte en lussing. Det fik en anden gæst til at blande sig, hvorved han også fik en "på lampen".
Den besværlige gæst beskrives som en yngre mand, ca. 175 cm, etnisk dansk med kort, lyseblondt strithår og mange sorte pletter i ansigtet. Han bar khaki-bukser og en orange t-shirt og medbragte et skateboard.