Miljøvenlig voldsmand
Arkiv
En 56-årig mand er anklaget for at have taget kvælertag på en kvinde ved busstoppestedet ved Roskilde Station. Samme herre er også anklaget i en sag, hvor han sammen med en anden mand på 30 år skulle have stjålet 78 solcelleanlæg fra en adresse på Langebjerg i Trekroner. Voldsepisoden fandt angiveligt sted 10. januar 2014 omkring kl. 15.30 og tyveriet af solcellerne skulle have fundet sted 4. oktober lige før kl. 19.30. En dommer ser på, hvilke konsekvenser de to sager får for de anklagede tirsdag 20. maj.