Fortsæt til indhold

Stem på Jægerspris' flotteste ejendom og vind gavekort

6. juni: Jægerspris Netværk udskriver konkurrence om byens pæneste ejendom.

Arkiv
Arkiv

Alle kan frem til den 30. maj 2014, indstille en ejendom i postnummer område 3630, som efter indstillerens mening er byens pryd 2014. Ejendommen skal være godkendt til helårsanvendelse. Det er ejendommen som helhed, der vurderes. Altså ikke blot et flot hus eller tilsvarende have.
Juryen på 3 medlemmer indstiller herefter fem ejendomme, som der kan stemmes på til blå nat d. 6. juni 2014 i Jægerspris Netværks stand ved Rejsestalden.

Ejendommen der har vundet afstemningen, offentliggøres fra Rejsestaldens scene cirka 21:30. Vinderen vil her blive hyldet med et flot messingskilt. Forslag sendes til Jægerspris Netværk via foreningens hjemmeside www.jpnet.dk eller direkte på info@jpnet.dk .

Alle, som deltager i afstemningen og udfylder en stemmeseddel korrekt, deltager samtidig i lodtrækning om et gavekort på 5.000 kr. inkl. moms til en af Jægerspris Netværks håndværkermedlemmer .

Benyttes gevinsten uden for postnummer 3630 Jægerspris, beregnes der kørsel ved indløsning af gavekortet.

Bestyrelsesmedlemmer af Jægerspris Netværk kan ikke deltage i lodtrækningen.
For at vinde gevinsten, skal vinderen være til stede ved udtrækningen.