Jubiluæm i truget
HC Venslev fodrer dyrene af ved Roskilde dyrskue for tiende gang i træk.
HC Venslev fejrer 110 års jubilæum som leverandør til landbruget og tiende gang som fodervært med gode dyrskuetilbud, smagsprøver på pilsner brygget på Odyssey maltbyg og slushice til børnene. Om søndagen vil blive serveret jubilæumskage til kaffen.
I løbet af de første ti år på dyrskuet er der opstået flere traditioner, fortæller HC"s dyrskue-tovholder Charlotte Johnsson. Kornlegepladsen til børnene er et sikkert hit. Det er en fornøjelse at se børnene give den gas i kornbunken til stor glæde og morskab for forældrene.
For syvende gang uddeles HC-årspræmier til malkekvæg og kødkvæg og der gives præmie til konkurrencen om det bedste robotyver. Hvert andet år er der Hereford ungdomsshow i Roskilde, så her er bestilt flotte HC-rosetter til de bedste dyr og deres unge udstillere. Desuden er der Toprun-rosetter klar til alle børn, der deltager i "Wisti Rises"-børnehesteshow i Ring III om søndagen. Den tiende gang som fodervært fejres med en gratis foderspand til alle udstillere af dyr. Her opfordres udstillerne til at tage et selfie-billede, hvor de fodrer deres dyr. Det bedste "selfie" præmieres med et fodergavekort på 3.000 kroner.