Misforståelser om flextrafik

Michael Aagaard
Afdelingschef
Sydtrafik Flextrafik

Taxavognmand Kristian Kruses debatindlæg om flextrafik i Kolding kommune (”Flextrafik er kommunens lovlige løndumper”) giver mig anledning til at rette et par misforståelser om begreber og grundlæggende forhold i forbindelse med udbud og drift af flextrafik. Det kan forhåbentlig være med til at nuancere debatten, så vi kommer ud over at diskutere enkeltstående eksempler og myter, som ikke er dækkende for helheden.
Kolding kommune har indført Flextur, der er en meget lille del af det samlede udbud af flextrafik, som Sydtrafik udbyder og planlægger på vegne af kommuner og region. Flextur er indført samtidig med, at man har nedlagt et antal busruter med lave passagertal. Uanset sammensætningen af kunder er den samlede værdi af Flexturskørslen langt fra stor nok til at kunne være årsag til evt. færre taxier i Kolding kommune. Samtidig sikrer Flextur at vi fortsat, trods nedskæring på rutebusserne, kan servicere de borgere som bor i de områder, som er blevet ramt.
I Danmark har vi et tilladelsessystem i forbindelse med tilbud på og udførelse af offentligt betalt kørsel. Det betyder at adgangsbilletten til at byde på trafikselskabernes kørsel er en gyldig tilladelse til taxikørsel, Offentlig Servicetrafik (OST) eller erhvervsmæssig personbefordring (bus-EP). En af betingelserne for at opnå og opretholde en tilladelse er, at løn- og arbejdsvilkår svarer til gældende overenskomster. Det er alene den myndighed der udsteder tilladelsen, som har kompetencen og retten til at afgøre, om disse forhold er overholdt. For taxier er myndigheden hjemstedskommunen, for OST og EP er det Trafikstyrelsen. I forbindelse med FynBus, Midttrafik og Sydtrafiks seneste fælles udbud af flextrafik har trafikselskaberne indsendt en række af de laveste bud til kontrol hos de relevante myndigheder. Der er i øvrigt tale om tilbud fra både taxi- og OST-vognmænd. De fleste sager er nu behandlet, og der er indtil videre ikke inddraget en eneste tilladelse. Konkurser blandt vores entreprenører er bestemt heller ikke hverdagskost.
Der er således ikke belæg for at hævde, at brud på reglerne om overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår er et udbredt fænomen.