Tak for minderne

Der er ikke noget at sige til, hvis flere EfB fans søndag sad og drømte sig tilbage til sidste sæsons allersidste kamp på Blue Water Arena, hvor man smadrede OB 6-2, sagde farvel til flere profiler og stadig nød pokaltriumfen i fulde drag. Denne sæsons sidste kamp mod Viborg søndag aften var nemlig omtrent lige så morsom som at se græsset gro.
Men 0-0 fuseren kan vi såmænd sagtens tilgive, når vi kigger tilbage på sæsonen. For de gjorde det igen. De hvid- og blåstribede vestjyder. De gjorde det igen.
Gav os alle uforglemmelige minder og overraskelser, som vi aldrig havde turde drømme om. Størst af alt er fortsat eventyret i Europa, som allerede i august viste os alle, hvor lovende det kunne gå hen og blive efter to ekstraordinære kampe mod St. Etienne, hvor særligt hjemmekampen, - hvor man var bagud hele tre gange, men vandt 4-3 - for mange med blåt blod i årene, og her snakker vi ikke om det kongelige, står som en af de største kampe. Nogensinde.
Siden gik det slag i slag på slagmarkerne, og eventyret sluttede først i februar i Firenze, hvor man krydsede klinger med mægtige Fiorentina. Hvilken vild rutschetur. Tak for turpasset.

Sammenhold er afgørende

Et stort tak er også på sin plads at sende til de spillere, der nu er fortid i Esbjergs Forenede Boldklubber, men som i den grad har medvirket til, at man har vekslet en plads under stregen til en plads som nummer fem med dertilhørende kvalifikationskampe til Europa League efter sommerferien.
Davidson Drobo Ampem og målmand Frederik Rønnow har gjort det hæderligt, men det er særligt krigeren Kian Hansen, der fortjent blev kåret som årets spiller i EfB i søndags, og bulderbassen af en back Peter Ankersen, der vil blive savnet. Og de absolut sværeste at erstatte.
Cheftræner Niels Frederiksen har proklameret, at man skal ud at hente fra de øverste hylder for at erstatte dem, men hvad det ender med og reelt vil sige, ved ingen jo.
Til gengæld ved de fleste, som har fulgt holdet i denne sæson, hvad de to har præsteret i denne sæson. Og er man i tvivl, kan man jo eventuelt kigge på Morten Olsens udtagne til de kommende kampe for landsholdet, hvor begge er med. Eneste store svipser må vist siges at være Kian Hansen 'nye' frisure, men det tilgiver vi såmænd også her i afskedens time.
En afskedens time, hvor vi løfter på hatten for også de økonomisk flotte resultater i år, samtidig med at vi siger tak for minderne og tak for turen. Men også en stund, hvor vi minder om, at uden den lokale opbakning fra både sponsorer og i særdeleshed tilhængere, var EfB ikke, hvor klubben er i dag.
Det er i det unikke sammenhold hele vejen rundt, man for alvor finder klubbens DNA. Heldigvis.
På gensyn - for vi ses naturligvis næste sæson.