Fortsæt til indhold

Vestegnens røde stemme

Kathrine Alexandrowiz fra Vanløse vil gøre en forskel

Arkiv
Arkiv

Så klar er meldingen fra Kathrine Alexandrowiz, der lige nu knokler løs for at blive valgt til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne ved valget den 25. maj. Den 32-årige kandidat, som har været aktiv i politik i over halvdelen af sit liv, har aldrig haft problemer med at pege på steder, hvor både Danmark og verden kunne blive bedre. - Kathrine Alexandrowiz er en stærk ung kvinde, der arbejder hårdt. Hun har de rigtige meninger i forhold til EU. Derfor stemmer jeg på hende, slår borgmester Helle Adelborg fast... Efter tre år som politisk assistent for Helle Thorning-Schmidt blev trangen til at blande sig i politik på det internationale niveau så stærk, at Kathrine Alexandrowiz pakkede rygsækken og flyttede til Bangkok for at arbejde som nødhjælpsarbejder i Burma og Pakistan. Der lærte hun en vigtig lektie: - Uanset, hvor i verden man befinder sig, demokrati eller ej, så er det samme, folk drømmer om, nemlig arbejde til en løn man kan leve af og under ordentlige forhold. Sociale klausuler og kædeansvar Den lektie vil hun nu gerne tage med sig til Bruxelles som Vestegnens stemme for et mere rødt og retfærdigt EU. I valgkampen er Kathrine Alexandrowiz¿ klare mærkesag kampen mod social dumping. - Danmark har været for meget i flinkeskolen over for arbejdsgivere, der fusker med lønmodtagerrettigheder. Nu skal der bankes i bordet, siger Kathrine Alexandrowiz og peger på sociale klausuler, kædeansvar og mere effektiv brug af RUT-registeret ved udenlandsk arbejdskraft som helt naturlige og nødvendige redskaber til bekæmpelse af social dumping. Hun efterlyser også, at arbejdsgiverne fokuserer på at konkurrere på lige vilkår, frem for at nogle snyder andre ved at blæse på reglerne. - Det er socialbedrageri på First Class, når arbejdsgivere snyder med skat, moms og lønninger. Og det er også unfair konkurrence, når man underbyder hinanden på helt urimelige vilkår. Det får vi altså ikke flere job af, slår Kathrine Alexandrowiz fast.oas