Mystisk indbrud i børnehave
Arkiv
En forbrydelse mod Grantoftens Børnehus synes ikke at have haft noget umiddelbart formål. På et tidspunkt mellem 15. og 17. maj brød nogen ind i børnehaven, der ligger i Viby. Den ansvarlige fik adgang til stedet ved at bryde et vindue op til børnehavens grupperum. Da personen var kommet indenfor, har denne tilsyneladende været rundt i alle institutionens lokaler. Politiet melder dog, at der ikke er blevet stjålet noget ved indbruddet.