Cykelhandler Lasse - en institution som har sat sit tydelige dækspor

Skibby I baglokalet af cykelforretningen på Hovedgaden i Skibby er det som at træde ind i en tidslomme. Gulnede landkort ligger rullet sammen på en hylde. Ved siden af står små, flade bokse indeholdende smalfilm. Der er gamle matrikelkort og endnu ældre søkort.

Ovenstående repræsenterer ét enkelt aks i en kornmark af historier fra et liv som nu er borte. Skibbys cykelhandler gennem næsten 40 år Lasse Bierre Hansen døde den 16. Marts i år. Han blev 65 år. Med det forsvandt en stor personlighed i byen, for nok var han lille af statur, men de fodspor han har sat er store. Ja, hans yngste datter Signe bruger ordet kolossale. Og det er ikke det eneste superlativ, som ryger over bordet, i løbet af den times tid Lasses familie sidder og mindes den mand, som ingen af dem vel endnu helt kan begribe er væk for altid.

“Far var et naturmenneske. Han var aldrig syg, så da han fik konstateret knoglemarvskræft ramlede vores verden,” fortæller Lasses ældste datter Ditte.

“Men han beklagede sig aldrig. Selv da han lå på det sidste, og tydeligvis havde mange smerter, sagde han: 'Det er måske ikke så smart i dag, men heller ikke så skidt'.”

Det begyndte, hvor det hele sluttede. På Hovedgaden i Skibby. Som en anden mere ydmyg og ikke mindst menneskelig udgave af Mads Skjern fra Matador blev spiren til Lasse Bierre Hansen lagt i den daværende Isenkramforretning på Hovedgaden. Lasses hustru Lilian fortæller, hvordan hans forældre - henholdsvis som kunde og ansat forelskede sig over en tallerken i forretningen.

“Jeg har den tallerken endnu,” siger hun og fortsætter:

“De blev senere gift, og fik tre børn. Lasse og deres anden søn Nils og forældrene havde på et tidspunkt isenkramforretningen, hvor der også hørte en sportsafdeling til, en cykelforretning, bådforretning, og fabrikken på Industrivej der lavede galsfiberbåde.”

Var hudløs ærlig

Lasse vidste intet om cykler, da han i 1976 overtog Skibby Cykler. Men med en stor portion flid og ikke mindst passion for det han kastede sig ud i, så lærte han med tiden alt, hvad der var værd at vide om det.

“Far havde en høj faglighed. Kunne han ikke stå inde for noget, så gjorde han det ikke,” siger Ditte.

“Ja, og så var han hudløs ærlig,” supplerer Signe og fortsætter: “Han har da nogle gange trådt folk over tæerne. For eksempel nægtede han at sælge støttehjul til børnecykler. Vælter man med dem, så går man på hovedet.”

Både Ditte og Signe har hørt fra mange, at deres far har sagt, at de i stedet skulle tage og bruge en lørdag sammen med deres barn, og på den måde lære dem at cykle.
“Han har sagt til kunderne i butikken, at hvis de insisterede, så måtte de selv tage støttehjulene fra hylden,” fortæller Signe og smiler.

“Men lige så elskelig far var, lige så striks kunne han være. Han var tidligere formand for Danmarks Naturfredningsforening. Så for eksempel hvis folk gik for langt ind omkring Selsø fuglereservat. Så kom far ud og jagede dem væk. Men han havde en fin måde at sige tingene på, for han havde en grundlæggende respekt for alle mennesker,” fortæller Ditte.
Lasses berøringsflade i Skibby var enorm. Hans passion for naturen, sejlads, ridning og cykler gav ham mange bekendskaber. Da han blev bisat den 21. marts, gik de 150 gæster efter rustvognen fra Skibby Kirke ned til cykelforretningen, hvor der var et minuts stilhed. Signe fortæller:

“I fars sygdomsperiode, var det kunderne, som gav ham energi til at fortsætte. Han har betydet utroligt meget for mange. Jeg fandt et brev fra en pige som hed Emma. Jeg ved ikke hvem hun er, men jeg blev så rørt. Der stod blandt andet: 'Jeg håber du har det godt hvor du er nu. Knus fra den pige du altid hjalp.'