Udstilling på børnebiblioteket
Stig op på træhesten - men på eget ansvar
Hvidovre-Avedøre Rideklub har frem til den 29. maj en flot udstilling i børneudlånet på Hovedbiblioteket, hvor du kan blive klogere på, hvad voltigering egentlig er. Hvidovres lokale rideklub har fire voltigeringshold på forskellige niveauer, og et af holdene har vundet Landsmesterskabet hele to gange! Når man træner voltigering, bruger man en træhest for at skåne den levende hest, som kun bruges ved opvisninger og konkurrencer ¿ og der trænes til musik. Til voltigering kan du være en del af et hold, være sammen to og to - eller bare være dig selv. Du kan læse mere om Hvidovre-Avedøre Rideklub på deres hjemmeside hvr-rideklub.dk/ Hvis du er glad for heste og elsker at dyrke gymnastik, akrobatik eller dans, så læg vejen forbi Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovrevej 280 i løbet af maj måned. Se udstillingen og stig op på træhesten - måske bliver voltigering DIN nye sportsgren!