Tredje indbrud i Egeparken
Indbrudstyve slog til for tredje gang på en byggeplads i Jægerspris
Lars Dinesen
I bededagsferien har indbrudstyve for tredje gang inden for tre uger været på spil i en vuggestue, der er ved at blive bygget om til et flytningekollegium på Egeparken 6 i Jægerspris. Denne gang pillede tyve en plade, der var sat op efter det sidste indbrud i sidste uge, af og skabte sig dermed adgang til byggeriet. Blandt tyvekosterne var halvanden pose kaffe af mærket "BKI" samt en termorude på 50 gange 50 centimeter. Indbruddet har fundet sted fra torsdag klokken 15 til mandag morgen klokken syv, Tidligere er der fra pladsen blevet stjålet skruer, en vinkelsliber, en trillebør og elværktøj for 50.000 kroner.