Bomstærke banditter
Arkiv
To højtalere med en samlet vægt på omkring 100 kilo var del af udbyttet, da ukendte gerningsmænd brød ind på en adresse i Tune. Indbruddet skete i et rækkehus i Tinghaven i løbet af mandag 19. maj, og udover de tunge højtalere stak tyvene også af med blandt andet en computer og et fjernsyn. På et tidspunkt må det været gået op for tyvene, at de havde mere med, end de kunne have under armene. De stjal en sølvfarvet Mercedes varebil til at fragte det ulovlige gods i. Bilen har nummerpladen FK93420 og var ved deadline stadig forsvundet.