Fortsæt til indhold

Hjælpsomhed endte med øretæver

Arkiv
Grethe Bo Madsen

Det gik helt galt for en 26-årige estisk mand med bopæl i Vejle, da han natten til søndag 18. maj fik den gode ide at blande sig i optællingen af dagens omsætning på den engelske pub, Seven Oaks i Vejle midtby.
Dels fordi klokken var 05.15 og pubben havde haft lukket i et kvarter, og han derfor flere gange var blevet bedt om at gå hjem, men især fordi personalet bestemt ikke brød sig om hjælpen.
Han blev derfor ret kontant bedt om at forlade stedet, hvilket gjorde ham så fortørnet, at han langede øretæver ud after en dørmand.
Efterfølgende blev han holdt tilbage, indtil betjente fra Sydøstjyllands Politi nåede frem og han blev anholdt.
Eftersom han var ret så beruset, måtte han tilbringe natten i detentionen, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands politi, Martin Rasmussen.
Den 28-årige dørmand kom ikke til skade ved episoden.