Fortsæt til indhold

Indsamling til børn, der ikke har noget valg!

På søndag samler Dansk Folkehjælp ind til børn i lokalområdet

Arkiv
Arkiv

Hver dag året rundt hjælper Dansk Folkehjælp socialt udsatte børn og unge i Danmark. Pengene kommer blandt andet fra indsamlinger rundt om i Danmark, når vi går til valg. Fattigdom i et velfærdssamfund som Danmark kan virke paradoksalt, men ikke desto mindre er antallet af fattige stærkt stigende, og alt for mange børn og unge lever dagligt under dårlige sociale vilkår. For at ændre på denne kedelige udvikling, har Dansk Folkehjælp behov for finansiering via indsamlede midler. Midlerne der indsamles i forbindelse med EU-valget den 25. maj, giver lokalafdelingerne rundt om i Danmark mulighed for, at gøre endnu mere for de socialt udsatte børn og unge i lokalområdet. Det er Dansk Folkehjælps håb, at den danske befolkning endnu engang vil gøre en indsats til fordel for børn og unge i de familier, der har det sværest i Danmark, ved at have et bidrag med i lommen, når de drager afsted til valgstederne.