Fortsæt til indhold

I dag skal de hyldes på rådhuset

Borgmester og byråd vil fejre de danske ishockeymestre - helt i tråd med traditionerne

Arkiv
Af Peter Rasmussen

I dag får DU mulighed for at troppe op og hylde de danske ishockeymestre fra SønderjyskE. Det sker når holdet kører i bus gennem Vojens og videre til Haderslev, hvor borgmester og byråd venter på rådhuset. Her er programmet:
Kl. 16.10 møder holdet op foran SE Arena til holdfotografering ved hovedindgangen.
Kl. 16.30 kører GULDBUSSEN gennem Vojens. Bussen kører ad Østergade og Vestergade frem til rundkørslen ved RådhusCentret, hvor den tager en omgang og atter kører igennem Vojens. Fra Vojens fortsætter bussen ad Ribe Landevej til Haderslev og rådhuset.
Kl. 17.00 er der reception på Haderslev Rådhus.
Kl ca. 17.45 kører bussen retur til Vojens.
Kl. 18.30 er der GULDFEST i SE Arena (TDC lounge) - dette er et LUKKET arrangement.