Er Spelling blevet kyklop?
Ved én af ishockeylandsholdets træninger troppede Thomas Spelling op med et ekstra øje i panden
Af Peter Rasmussen
To øjne plejer at være nok, og SønderjyskE spilleren, Thomas Spelling, har normalt ikke problemer med at klare sig med de to øjne han er født med.
Alligevel troppede han op til træningen med et ekstra øje placeret i panden. Det ekstra øje var et videokamera, og optagelserne skal bruges til at optimere træningen med de rød-hvide landshold.