Fortsæt til indhold

Dårlige og gode sivninger

Merete Dea præciserer

Arkiv
Arkiv

I en henvendelse til Roskilde Avis præciserer lederen af Dansk Folkeparti i Roskilde Byråd, Merete Dea Larsen, at der findes både dårlige og gode ‘sivninger', når nyheder kommer hurtigere ud fra kommunen, end det var planlagt, fordi politikere taler med de lokale aviser.
Blandt de negative læk nævner Merete Dea nyheden om, at staten vil sælge tinghuset i Jernbanegade og rettens bygninger på Kildegården ved Helligkorsvej til kommunen.
Derimod mener hun ikke, at der var noget problem om Bauhaus som sponsor for Roskilde-hallen.
Denne nyhed kom ud, inden sagen blev behandlet som et lukket punkt i Kultur- og Idrætsudvalget. I den sammenhæng fremhæver Merete, at det var Dansk Folkeparti, der sørgede for, at det kom på som et åbent punkt ved byrådets seneste møde, hvilket formanden for Roskilde-hallerne Carsten Wickmann ikke havde foreslået.