Fortsæt til indhold

Lokal EU kandidat er træt af Løkke sag

Venstres kandidat til EU parlamentet langer ud efter partiets ledelse

Arkiv
Peter Rasmussen

"Den seneste tids afsløringer af, at Venstre har betalt for tøj, Mallorca rejse og rengøring af hotelværelser, kan ikke forsvares. Og jeg synes det er høje tid at vi holder op med at forsvare det, som ikke kan forsvares," siger Jess Myrthu i et interview med DR2.
Baggrunden for kritikken er, at kandidaten konstant skal svare på spørgsmål fra folk på gaden. Svar han ikke kan give.
"Og jeg er træt af at folk i ledelsen hele tiden kommer med forklaringer på noget som ikke kan forklares - eller forsvares," siger Jess Myrthu med direkte adresse til Claus Hjort Frederiksen, Søren Pind og Inger Støjbjerg.
Stadig politisk tillid
I interviewet, som blev sendt i går på DR2, understreger EU kandidaten at han fortsat har tillid til Lars Løkke Rasmussen politisk, men at tilliden på andre områder er svindende:
"Når vi farer så hårdt frem som vi gjorde i skattedebatten omkring Helle Thorning, så er endnu en omgang bilagsrod ikke det vi har brug for. Og slet ikke alt det forjlaringsvrøvl. Jeg har selv ofte set tunge erhvervsfolk skulle stå udenfor at ryge. Og deres arbejde er også hårdt," siger Jess Myrthu til DR.
Han understreger at han - i lighed med de mennesker han møder på gaden - har behov for ærlige udmeldinger fra Venstres ledelse nu. "Ellers kan jeg ikke fastholde tilliden," slår han fast.