Sygehus mod katolikkerne
Starten på Roskilde Domsogns Menighedspleje ved Køgevej var et modtræk overfor Sct. Maria Hospital og dets farlige nonner på Frederiksborgvej
I Roskilde hersker der gode og venskabelige relationer mellem den lokale katolske kirke og de lokale folkekirker. Men sådan har det bestemt ikke altid været. Det er etableringen af Roskilde Domsogns Menighedspleje for 130 år siden et godt eksempel på. Dengang var der et meget anstrængt – ja nærmest fjendsk forhold – mellem de to kirkesamfund. Den 1. juni 1884 blev der underskrevet en samarbejdskontrakt mellem det, det kom til at hedde Roskilde Domsogns Menighedspleje og Diakonissestiftelsen i København. Kontrakten indebar, at et korps af diakonisser skulle gøre tjeneste i Roskilde med hjemmebesøg og pleje og omsorg af værdigt trængende. Der var ikke på dette tidspunkt nogen ordentlig offentlig omsorg. Den slags foregik i privat regi. Men nede på Frederiksborgvej etablerede den katolske orden Visdommens Døtre det topmoderne Sct. Maria Hospital i 1905. Søstrene kom til Roskilde i 1903. Og herefter opstod der ballade! Det var en torn i øjet på de lokale lutherske kirker, som stærkt advarede imod den katolske propaganda og faren for, at byens borgere ville blive bragt ind under Pavens regimente.
Smittet af katolikker
Der opstod en lokal avisfejde, hvor en lokal luthersk præst bl.a. skrev: ”Jeg tillader mig at gøre opmærksom herpå nu, da vi har en katolsk kirke i byen, at man ikke skal blive overordentlig imponeret, hvis man også skulle blive vidne til et gnistrende katolsk lærdomsfyrværkeribombardement.” Der var således i byen en stor angst for at blive inficeret med katolicisme, hvis man blev indlagt på Sct. Maria Hospital! Derfor tog en gruppe lokale med domprovst Bondo i spidsen initiativ til et modangreb. Det førte, med lokal støtte fra bl.a. de lokale lutherske menigheder og Roskilde Sparekasse, til bygning af Roskilde Domsogns Menighedssygehus på Køgevej, som blev indviet september 1909. Bygningerne blev opført på en grund syd for banen tæt på amtets Syge- Dåre og Arbejdsanstalt, og vakte stor opsigt og interesse i byen. Det er interessant i det historiske lys at tænke på, at det, vi i dag kender som Roskilde Sygehus, i sin tid blev etableret som et menighedssygehus af Domsognets Menighedspleje. Her skulle alle, som trængte til omsorg og pleje frit kunne komme uden at blive inficeret med den katolske tro. Som garant for en god og kærlig pleje blev sygehuset ledet af diakonisserne fra Diakonissestiftelsen.
Overtaget af kommunen
I 1936 overdrog Roskilde Domsogns Menighedsråd menighedssygehuset til Roskilde Kommune. Men salget skete ikke uden lokale sværdslag. For kommunen ville nu i stedet støtte det katolske Sct. Maria Hospital. Også i Diakonissestiftelsens årsberetning kunne man bl.a. læse følgende: ”Hele befolkningen, i alt fald de, der ikke havde råd til at søge andet steds hen, skulle altså være tvungne til at komme ind under en pleje, hvis religiøse grundlag og øjemed står i modsætning til den tro, hvori de er opvoksede!” I Roskilde Dagblad kunne man den 5. maj 1936 bl.a. læse følgende: ”Selve den tanke at det katolske hospital skal foretrækkes i et protestantisk land, er oprørende, og at socialdemokrater går ind for, at udenlandsk arbejdskraft bevares, og landets egne kræfter kasseres, er uforståelig.” Men sådan gik det. Menighedssygehuset blev nedlagt, mens Sct. Maria Hospital fortsatte en del år endnu. Ja, alt det er nu historie. Siden etablerede menighedsplejen et rekreationshjem på Kong Valdemarsvej, som efterfølgende blev til et plejehjem. Også de bygninger er nu solgt. Her vil Duebrødre Kloster indrette gode og tidssvarende seniorboliger. Så Roskilde Domsogns Menighedspleje ejer ikke længere mursten. I stedet har man ladet sig udfordre af en lang række nye aktiviteter med diakonalt og socialt indhold.