Snuppede sølvtøjet
Arkiv
Både moderne og mere klassiske ting bekom tilsyneladende en tyv, der brød ind på en adresse i Kr. Hyllinge. Indbruddet skete mod et hjem på Margrethevej på et tidspunkt mellem onsdag 14. maj og mandag 19. maj. Tyven kom ind ved at bryde et vindue op. Da gerningsmanden først var inde blev hele huset undersøgt. I sidste ende valgte forbryderen blandt andet at tage en mængde sølvtøj og en Iphone med sig, før han stak af igennem en terrassedør.