Fortsæt til indhold

Stort legat til Frimann-lærling

Arkiv
Arkiv

Kenneth Bechmann Jensen, som har været lærling hos Slagter Frimann i Roskilde og nu er udlært, har modtoget en bronzemedalje fra Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Her havde han også lejlighed til at trykke Dronning Margrethe i hånden ved en reception på Københavns Rådhus. I alt 83 unge håndværkere modtog medaljer ved ceremonien. Bronzemedaljen var udløst af den sølvmedalje, som den unge Roskilde-slagter hentede for sin indsats, da han aflagde svendeprøven sidste år. Samtidig med overrækkelsen modtog Kenneth Bechmann Jensen årets store legat fra Københavns Slagterlaug. Det er på 10.000 kroner. Efter at have aftjent sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde er Kenneth Bechmann Jensen nu tilbage hos Slagter Frimann i Støden i Roskilde.