Unge mænd på skinner
Arkiv
Politiet måtte rykke ud for at fjerne en gruppe unge mænd, der gik en tur på togskinnerne i Hvalsø-området. Gruppen blev tirsdag aften lidt efter kl. 21.30 opdaget af en lokomotivfører, der kontaktede politiet. Lokomotivføreren forklarede, at de unge mænd kom gående med en ølkasse og først hoppede af skinnerne i allersidste øjeblik, da toget kom. Ordensmagten fik fat i gruppen omkring Kisserup Krat, og de blev sigtet for at have overtrådt jernbaneloven.