Lyn over Grejsdalen
Arkiv
Tenna Vinther bor i Grejsdalen, og hun brugte lidt af natten til at filme det kraftige lyn og tordenvej, der var over Vejle. “Tror aldrig at jeg har oplevet, at det har tordnet så meget. Det stod på flere timer med lyn og torden oven i hinanden. Relæet stod af. Legepladsen er oversvømmet og intet antennesignal på TV”, skrev hun på sin Facebookside. Og måske skal hun indstille sig på, at der er mere på vej. Ifølge DMI er det nemlig gode chancer for regn og lyn og torden i den vestlige del af landet. Lørdag morgen skulle vejrguderne forbarme sig. Også over Grejsdalen.