Hov - der er åbent i Genbrugshallen på lørdag
Fordi Pinselørdag sikkert står i familiens tegn, har Genbrugshallen valgt at åbne dørene på lørdag den 31. maj i stedet
Derfor holder Genbrugshallen på Høvedstensvej åben allerede på lørdag den 31. maj kl. 10.00-13.00. Det er fire år siden, at Genbrugshallen startede. Man går nu ind i sit femte år men stadig med samme koncept: Billige genbrugsvarer leveret af Hvidovres borgere. Varer, der sælges videre af Hvidovres foreninger, der dermed tjener en god skilling til det vigtige arbejde i foreningslivet. På lørdag er det HBC, der har samlet ind på genbrugspladsen. De sælger alle de gode varer til spotpris, og de indkomne penge - små 30.000 kr. årligt - bliver brugt fornuftigt. Hos HBC har pengene ikke fået lov til at samle støv på en dårlig forrentet bankkonto, men er derimod blevet spenderet på forskelligt træningsudstyr, turneringstilskud og træningssamlinger, og senest en fantastisk aften for alle ungdomsspillere og interesserede forældre, hvor Camilla Martin leverede et forrygende foredrag om karrieren. - Det er en stor glæde at se, hvordan pengene kommer de unge medlemmer i klubben til gavn, siger de ¿gamle¿ HBC¿ere, der lægger det store arbejde i Genbrugshallen.