Fortsæt til indhold

Fra Palmehave til GNAGS

Risbjerggård som spillested skal have ansigtsløftning efter 70 år i medgang og modgang

Arkiv
Arkiv

Af Erling Groth: Mens byens vise mænd og kvinder taler om Risbjerggårds rolle i forbindelse med en ny bymidte holdes der fortsat et stort antal arrangementer på Risbjerggård. Skråt igennem den lokalpolitiske debat om ¿Gården¿ finder mange arrangører åbenbart mere stemning og atmosfære her end i så mange andre mere sterile moderne sale - inklusiv Medborgersalen. Da Wandi Tworek spillede på Risbjerggårds gamle scene og fyldte salen til bristepunktet i 1950¿erne var stedet en restauration på private hænder lige som Frihedskroen, et andet af samlingsstederne for det sociale liv i den fremstormende forstadskommune. Da C.V. Jørgensen og Gnags optrådte i 1970¿erne var stedet overgået til kommunen og udlånt til HIPS, Risbjerggårds Venner og Hvidovre Pensionistforening (sidstnævnte råder fortsat over forhuset). Siden 1980 har kommunen administreret udlån af salen til mange forskelligartede arrangementer bl.a. diskoteksmusik for de yngre og palmehavemusik for pensionisterne, som fortsat samler fulde huse. Andre kommuner prioriterer spillestederne I de seneste årtier har enhver kommune med respekt for sig selv etableret spillesteder som Portalen i Greve, Viften i Rødovre og Amager Bio med professionelt program og sceneudstyr og en atmosfære som Medborgerhusets sal aldrig kommer i nærheden af. Hvor blev Hvidovre af i denne kulturudvikling? Vi har rammerne på Risbjerggård, men det var i den samme periode hvor Risbjerggård fik lov til at forfalde med skiftende kommunalbestyrelsers velsignelse. Nyt fokus på Risbjerggård Erfaringsmæssigt kan en afklaring af situationen omkring Risbjerggård og Hvidovre Bymidte tage flere år, ja flere valgperioder. I mellemtiden har Risbjerggårds Venner ikke tænkt sig at spilde tiden. Vi sætter nu fokus på Risbjerggård som spillested, og det gøres bedst ved at arrangere musikarrangementer - og synliggøre stedets rige musikliv - til glæde for byens borgere. Musik for enhver smag. Musik til forskellige målgrupper. Musik til tiden.. Og så få de mest elementære tekniske og praktiske forhold til at fungere bedre til glæde for alle arrangører og borgere. Musikkalender Vi vil oprette en musikkalender for Risbjerggård, som giver overblik og sammenhæng mellem alle musikarrangementer på stedet. Beslutningen blev taget på vennernes seneste årsmøde, hvor Gnags-forsangeren Peter A.G. Nielsen viste vejen med en intimkoncert. Den 13. juni er der releasekoncert med Hvidovres bedste bud på et upcomming band ved navn Dog in a Bag, der nu er ved at blive store efter at have trådt deres barnesko i Hvidovre Musikskole. Informationer om fremtidige musikarrangementer på Risbjerggård fås på risbjerggaardsvenner.dk hvor der også linkes til daglige nyhedsopdateringer i Facebookgruppen ¿Risbjerggård/Hvidovre bymidte¿.

Det nyeste skud på Hvidovres musikalske stamme Dog in a Bag. De kan opleves på Risbjerggård den 13. juni kl. 20.30 til releasefest for deres nye EP. Flere af bandmedlemmerne har rødder i Hvidovre Musikskole, som de for længst er vokset ud af. De debuterede for to år side på Hvidovre Bymidtefestival. Endnu en stor musikoplevelse venter på Risbjerggård.