Sårbar dreng kommer ikke i klasse med børnehave-vennerne
Det er et politisk skøn, der afgør, om børn kan klare skolestart uden vennerne
Det kan enhver forældre forestille sig - og det er også, hvad der anbefales, når lokale børn går fra børnehaven til skolen. Men selv de bedste argumenter fra forældrenes side er ikke altid nok til, at Børne- og undervisningsudvalget imødekommer forældrenes ønske om at få dispensation fra skoledistriktet. Sådan oplevede Michelle Ravn det i hvert fald, da hun fik afslag på sin ansøgning. Hun står nu tilbage med en dybt ulykkelig dreng, der slet ikke har lyst til at starte i skole efter sommerferien. Michelle Ravn undrer sig over, at der ikke indhentes en vurdering fra børnehaven og andre professionelle. Men der er ikke en fast procedure for, at en professionel vurdering tages med i betragtning, lyder det fra Børne- og Velfærdsforvaltningen. Det undrer Michelle Ravn. - Jeg er da vred over, at der ikke er faste procedure i den her slags sager, siger Michelle Ravn til Hvidovre Avis. Hun har derfor måtte erkende, at det i de enkelte sager er politikerne i udvalget, der ud fra et personligt skøn afgør, om et barn vil kunne klare skolestart i helt nye omgivelser - uden nogle venner eller kendte ansigter blandt de andre elever. - Der er så meget fokus på inklusion i kommunen, og jeg læser, at alle børn skal gå i det skoletilbud, som passer dem bedst. Så jeg er da en frustreret mor, som oplever det total modsatte, hvor politikerne I princippet kan tage en beslutning uden at skulle dokumentere deres valg, siger Michelle Ravn. Læs hvad udvalgsformanden, Kenneth F. Christensen (A), siger til problematikken, og hvorfor medlem af udvalget, Kashif Ahmad (Liste H) har udbedt sig et notat om proceduren for afslag på dispensationsansøgninger fra distriktsskolen på side 10 i 1. sektion. key