Jim Lyngvild på udkig efter Årets Brillelook
Louis Nielsen i Hvidovre og Jim Lyngvild tager hul på Danmarks største brillemodel-konkurrence
- Jeg glæder mig meget til jagten på Årets Brillelook 2014 og håber at se rigtig mange friske piger og fyre i konkurrencen. Vi kommer i lige så høj grad til at kigge efter personlighed, attitude og udstråling, som vi kigger efter klassisk skønhed, så alle kan være med, siger Jim Lyngvild. Han har tidligere år optrådt som dommer i finalen i Årets Brillelook, men ser frem til en mere aktiv rolle. - Jeg glæder mig rigtig meget til rollen som mentor og til at tilbringe tid i godt selskab med deltagerne, siger Jim Lyngvild. Årets konkurrence arrangeres i samarbejde med Bruuns Bazaar og Icelandair og foregår på facebook.com/louisnielsen, hvor det er muligt at blive tilmeldt og uploade fotos af sig selv med almindelige briller. Alle, der går med briller - uanset om det er for at se godt eller bare for at se godt ud - kan være med. Kniber det med brillestilen står Louis Nielsen i Hvidovre klar til at hjælpe: - Alle er velkommen hos os for at høre mere om konkurrencen eller for at blive tilmeldt. Vi hjælper også gerne med at finde den rigtige brillestil og få taget fotos af alle, der ikke har friske fotos af sig selv med almindelige briller på, siger chefoptiker Rico Nielsen hos Louis Nielsen i Hvidovre. Island og Tanzania venter Der er masser af præmier og oplevelser på højkant i Årets Brillelook 2014. Finalen finder sted fredag 22. august ved et stort show i København. Udover titlen som Årets Brillelook 2014 bliver vinderen ambassadør for Louis Nielsens velgørenhedsprojekt i Tanzania og skal en tur derned for at hjælpe med velgørenhedsarbejdet og for at deltage i et foto shoot med Jim Lyngvild bag kameraet. For alle finalister venter der desuden en vild oplevelse på Island. Jim Lyngvild tager nemlig alle fire finalister med på foto shoot på den smukke ø. Følg konkurrencen og læs meget mere om den på facebook.com/louisnielsen - Alle myndige personer over 18 år kan deltage, og der er sidste tilmeldingsfrist mandag 23. juni kl. 12.