Kreative rådhus-kunstnere
Der er frisk og positiv kunst på væggene på Haderslev Rådhus
Arkiv
Det var tre meget stolte kunstnere, der i denne uge var på besøg på Haderslev Rådhus for at aflevere nogle farverige malerier.
Socialudvalget og direktør Charlotte Scheppan har været på indkøb på et af kommunens værksteder, Schaumanns Café og Galleri og udvalgt nyt kunst, som skal hænge i et af mødelokalerne på rådhuset i Haderslev. Mik, Katrine og Nana mødte selv op for at se nærmere på det store mødelokale, som malerierne nu kommer til at pryde. De fik sig samtidig en snak med udvalgsformand Peter Kofod Poulsen og næstformand Lede Hedegaard.