Stationsbyen overtog navnet

Når vi hører navnet Havdrup i dag, tænker man på stationsbyen 12 km. sydøst for Roskilde, der ligger på strækningen mellem Næstved, Køge og Roskilde. Men sådan har det ikke altid været. Oprindelig var der en landsby, som hed Havertorp, det betyder en udflytter by opkaldt efter efter en mand ved navn Hawarth. Den nævnes første gang i Danmarks Riges Breve i 1262. Men før den tid har der også boet mennesker i området viser fund fra både bronze- og jernalder. Allerede omkring år 1000 fandtes også en vandmølle, og den ældste del af kirken er fra år 1200, mens tårnet og våbenhuset først blev opført i 1400-tallet. Det første navn, der optræder skriftligt i Havdrups historie, er en bonde Mates Jensen. Han er i 1453 vidne på Thunes Herreds Thing i en sag, hvor en anden bonde bliver dømt til halshugning for overfald.

Sex med mølleren

Gårdene i Havdrup hørte under Roskilde-bispen, og bønderne skulle aflevere en del af deres overskud til ham og hans kirkefolk, fremgår det af et såkaldt Fadebursregnskab i domkirken fra 1522. Ved reformationen i 1536 tager kongen jorden fra kirken, og gårdene i Havdrup kommer til at høre under forskellige herrer, blandt andet det nærliggende gods Risbyholm (Benzonseje) og Vallø Jomfrukloster. Folkene fra Havdrup har ikke kedet sig helt i gamle dage. I kirkebogen fra 1646 fremgår det, at der har været utugt i møllen, idet Jens Møller bliver udlagt som barnefader til en tjenstepiges uægte barn.

Den nye by

I 1870 kommer den helt store forandring med anlægget af Sydbanen. Af hensyn til godsejeren på Risbyholm placeres stationen ude i den ellers øde Ulvemose, og det var helt normalt ved anlæg af de danske jernbaner, at både lokale folketingsmænd og herremænd kunne få ændret lidt på linjeføringen. Derfor slår det danske jernbanenet stadig nogle underlige sving, hvilket hæmmer forsøget på at få togenes hastighed i vejret. I Ulvemosen vokser den nye stationsby derefter hurtigt frem og overtager navnet. Den hidtidige landsby omdøbes til Gl. Havdrup, og her holder præsten fortsat til ved kirken. Frem til 1920 oplever Havdrup en konstant vækst, men derefter går det lidt i stå, fordi den nye hovedbanelinje anlægges mellem Næstved og Ringsted, så en stor del af trafikken til Sydsjælland, Lolland-Falster og Tyskland ikke længere går igennem her. Fra 1960 og frem udbygges Havdrup med parcelhus-områder, og byen rummer i dag knapt 4.000 indbyggere. Med god afstand til de to købstæder Roskilde og Køge fungerer Havdrup fortsat som et mindre regionalt indkøbs-center. Blandt andet findes her flere store dagligvare-forretninger, så folk fra nabobyerne også kommer her for at handle. Efter den sidste kommunalreform ligger størstedelen af Havdrup i Solrød kommune, mens en mindre del hører til Roskilde. tk