Elever afvises ud fra et personligt skøn

I alt 71 forældre har for det kommende skoleår søgt om, at deres barn kan få dispensation til at gå på en anden skole end deres distriktsskole. 25 har, ifølge referatet fra Børne- og undervisningsudvalgets møde i april, fået afslag. En af dem, der har fået afslag, er Michelle Ravn, der ønskede, at hendes søn kunne få lov til at gå på Holmegårdsskolen, sammen med de børn, han har gået i børnehave med. - Jeg har været nødt til at flytte til et andet distrikt, fordi jeg blev skilt. Men min dreng er en sårbar dreng, og han har været i forbindelse med PPR og ligeledes været tilknyttet en talepædagog på Holmegårdsskolen. Derfor synes jeg, det ville være bedst for ham, at blive i sit gamle distrikt, forklarer Michelle Ravn til Hvidovre Avis. Det var imidlertid ikke en tilstrækkelig god begrundelse for et flertal i Børne- og undervisningsudvalget, da sagen blev behandlet i udvalget. Michelle Ravn fik et afslag og et brev om, at udvalget mente, at hendes søn kunne få en god skolestart på sin distriktsskole. - Jeg er da utrolig vred og ked af, at udvalget har valgt ikke at lytte til mig og har taget den beslutning. Og jeg undrer mig over, at der ikke er en procedure, hvor udvalget hører hvad fagpersoner har at sige i sådan en sag. Hvordan kan vi så sikre barnets tarv, spørger Michelle Ravn. Og det er rigtig hvad hun påpeger. Der er ikke en egentlig procedure for, hvordan udvalget vurderer den enkelte sag efter de tre principper om optagelse er opfyldt. De tre principper handler om at distriktsbørn har første prioritet og søskende - både biologiske og sammenbragte - samt tilflyttere kan få plads på skolen. - Der er p.t. ikke fastlagt kriterier for, hvordan Børne- og Undervisningsudvalget vurderer de enkelte sager. Der tages således konkret og individuelt stilling til hver enkelt sag ud fra et skøn. Der indhentes p.t. ikke udtalelser fra barnets skole eller børnehave til brug for sagens behandling, svarer Hvidovre Kommunes Børne- og Velfærdsforvaltningen på Hvidovre Avis¿ spørgsmål. Og netop den manglende procedure har undret Hvidovrelistens medlem af Børne- og undervisningsudvalget, Kashif Ahmad. Det fremgår af udvalgsreferaterne, at han har udbedt sig om et notat for at få klarhed over netop proceduren. - Som udgangspunkt synes jeg, at forældrenes argumenter for at ønske en anden skole er gode. For mig at se, ved forældrene bedre end udvalget, hvad der vil være godt for deres barn. Så jeg synes, det er mærkeligt, at beslutningen om at imødekomme deres ansøgning baseres på et personligt skøn, siger Kashif Ahmad og fortsætter. - Jeg udbad mig derfor notatet med håbet om, at der var en fast procedure for processen, der tilgodeser det enkelte barns behov, siger han. Kashif Ahmad har kun stemt nej til en enkelt ansøgning han har været med til at behandle. Han kan ikke kommentere på den konkrete sag, men oplyser, at han heller ikke stemte imod Michelle Ravns klage over afgørelsen. I Hvidovre Kommune er det politisk besluttet, at det mest optimale antal elever i en 0.-klasse er 22. Med den nuværende skolestruktur og lukningen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen er det imidlertid svært at fastholde det mål. Derfor undrer Kashif Ahmad sig også over, at en ansøgning som Michelle Ravns ikke blev imødekommet. - Der kan ikke være nogen tvivl om, at det ville være optimalt, men samtidig også er helt urealistisk kun at have 22 børn i hver klasse. Så hvis der kan være 28 eller 29 børn i nogle klasser, så kan jeg ikke se en logisk grund til at afvise andre børn, der også har en rigtig god grund til at ønske en anden skole, siger han til Hvidovre Avis. Et godt argument Anderledes ser det ud for Socialdemokraterne i udvalget. Formanden for udvalget, Kenneth F. Christensen, kan heller ikke kommentere på den konkrete sag med Michelle Ravn, men han kan godt sige noget generelt om, hvordan hans gruppe stemmer, når en dispensationsansøgning bliver drøftet. - Vi er valgt til at varetage det samlede Hvidovres interesser. Vi har et skolevæsen, der skal fungere ud fra et samlet synspunkt blandt andet med hensynstagen til klassestørrelsen. Dertil er der individuelle behov, der skal tilgodeses. Så når vi stemmer nej til en dispensationsansøgning, er det typisk fordi, der så kommer for mange elever i klassen eller, at vi ikke finder begrundelsen ordentligt eller sagligt argumenteret, siger Kenneth F. Christensen til Hvidovre Avis og tilføjer, at udgangspunktet vil være distriktsskolen og der skal være meget tungtvejende argumenter samt plads på modtageskolen. Men er der så ikke børn, der kommer i klemme. F.eks. Michelle Ravns søn? - Jeg kan som sagt ikke udtale mig om den konkrete sag, men det er ikke min opfattelse, at der generelt er børn, der kommer i klemme. Det er mit helt klare indtryk, at vores forvaltning strækker sig så langt, det er muligt for at opfylde forældrenes ønske, siger han. Men nu handler det jo ikke om forvaltningen, men om den politiske beslutning og hvis der kan være 28 elever i en klasse på den skole, Michelle Ravn ønsker, hvorfor kan der så ikke være 28 i den anden klasse også? - Elevantallet fra 22 elever til 28 elever er forbeholdt tilflyttere til skoledistriktet. Samtidig er de tal, der er udmeldt på nuværende tidspunkt ikke endelige tal. Der kan sagtens komme 1-3 omgængere, og dem skal der også være plads til, siger Kenneth F. Christensen. Forvaltningen skriver til Hvidovre Avis, at der forventes 1-2 omgængere per skole. Som det ser ud nu, er der kun to skoler, der er i nærheden af det politiske besluttede mål på 22 elever i klasserne (se boks). Faktisk har flere skoler allerede nået topmålet på 28 elever per klasse. På en enkelt skole er der desuden en kommende 0.-klasse, hvor der allerede nu er indskrevet 29 elever. Hvad synes du om Michelle Ravns argument, når du hører det, som jeg beskriver det? - Jo, det lyder umiddelbart som et fornuftigt argument, men som sagt kan jeg ikke komme nærmere ind i den konkrete personsag. Kenneth F. Christensen tilføjer desuden, at der i nogle tilfælde faktisk bliver indhentet oplysninger fra fagpersoner omkring barnet, og at han som udvalgsformand har stor forståelse for, at barnet helst skal starte i en klasse, hvor det kender nogle af de andre elever. Om det er sket i sagen med Michelle Ravns søn kan han imidlertid ikke svare på pga. tavshedspligten. - Der er lavet en omfattende drejebog for overgangen mellem børnehave og skole og det er ud fra en pædagogisk og faglig vurdering samt konkret viden og erfaring om det enkelte barn i tæt dialog mellem børnehaverne og skolerne, at børnene bliver placeret i klasser, siger han. Når en forælder får en afvisning på sin klage, kan sagen kun tages op igen, hvis et udvalgsmedlem mener, at der er kommet nye oplysninger i sagen. Vil du tage sagen op igen? - Som udgangspunkt mener jeg, der er truffet en afgørelse, men skulle der være fornyede oplysninger, som vi ikke er bekendt med, så vil jeg ikke afvise at tage en sag op igen. Det handler om at give vores børn den bedst mulige start på livet, siger Kenneth F. Christensen. Kashif Ahmad fra Hvidovrelisten er dog ikke i tvivl, om han vil tage sagen op igen. - Jeg synes, det vil være relevant at inddrage en professionel vurdering i den her sag, så det ikke bare er udvalget, der sidder og beslutter ud fra et personligt skøn ¿ så jeg vil bestemt tage sagen op igen, slutter han.